Forvent ømhed
Du kan have lette smerter der, hvor vi stak kanylen ind.
Forbliv fastende efter undersøgelsen
Du skal blive ved med at faste de første 2 timer efter undersøgelsen.
Bliv på afdelingen i 6 timer
Vi observerer dig i de første 6 timer efter undersøgelsen, Du skal blive liggende i sengen i 5 timer. I løbet af denne periode vil vi måle din puls og dit blodtryk med jævne mellemrum.
Når de 6 timer er gået, må du tage hjem, hvis følgende krav er opfyldt:
- Din transporttid hjem må ikke være mere end ½ time.
- Du skal være under opsyn af en voksen til næste morgen.
Kan du ikke opfylde dette, bliver du indlagt på Patienthotellet til næste dag. Ring i så fald til os i forvejen, så vi kan arrangere overnatningen.
Ring, hvis du oplever bivirkninger
Hvis du bliver svimmel, utilpas, får smerter eller feber i det første 24 timer efter undersøgelsen, skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.