Operation for modermærkekræft i lokalbedøvelse
Selv om modermærkekræft kan være en alvorlig sygdom, er overlevelsen steget gennem de seneste år. 90 procent af alle, der rammes af modermærkekræft, overlever sygdommen.
Din egen medvirken i forløbet er vigtig. Jo mere du tager del og er en aktiv medspiller, jo bedre behandling kan vi give dig. Derfor har vi her på siden samlet en række korte film, der skal klæde dig på til det operationsforløb, du skal igennem.
Sådan forbereder du dig
Du skal forberede dig i perioden, fra du har fået besked om, at der er fundet kræft i det fjernede modermærke, og indtil du skal opereres. Nogle af forberedelserne er anbefalinger, der hjælper dig med at få det bedste forløb, mens andre forberedelser er helt afgørende for, at vi kan behandle dig.
Sådan foregår operationen
Operationen foregår i lokalbedøvelse. Du møder ind på hospitalet til den aftalte tid og kommer hjem igen senere samme dag. Ved operationen fjerner lægen huden omkring det sted, hvor du havde dit modermærke. Dette sendes bagefter til undersøgelse.
Når du kommer hjem
Når du er hjemme efter operationen, kan du have lette smerter og føle ubehag. Det kan hjælpe at tage smertestillende medicin, som du kan købe i håndkøb. Det er samtidig vigtigt, at du holder øje med komplikationer. Cirka 14 dage efter operationen får du svar på undersøgelsen af det væv, der blev fjernet ved operationen, dette svar kommer i din e-Boks eller pr. brev. De første 3 måneder efter operationen er du tilknyttet Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling. Dette betyder at spørgsmål i relation til din modermærkekræft, kan stilles direkte til afdelingen.
Kontakt
Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling
Telefon
97 66 06 24Fax: 97 66 10 42
Sikker mail
Skriv til os med Digital Post (login med MitID)Aalborg Universitetshospital, Syd
Søndre Skovvej 3
9000 Aalborg
9000 Aalborg
Opdateret