Operation og behandling af knæled (brisement forcé)

Du er blevet tilbudt en operation, der skal afhjælpe artrofibrose i dit knæ. Artrofibrose er defineret ved bevægeindskrænkning på grund af arvæv omkring knæleddet, hvorved ledkapslen kan blive stiv.

Formålet med operationen og den efterfølgende træning og smertebehandling er at normalisere bevægeligheden i knæet.

Efter operationen skal du forvente at være indlagt i 3 dage til smertebehandling og træning af knæet.