Indsprøjtning mod Dupuytrens kontraktur (kuskefingre)
Du har fået konstateret Dupuytrens kontraktur, også kaldet kuskefingre. Dupuytrens kontraktur er en sygdom i håndfladens bindevævsplade, som ligger mellem huden og bøjesenerne.
Sygdommen starter ofte med, at der dannes knuder i håndfladen. Senere i forløbet kan der dannes én eller flere strenge under huden. Strengene består primært af et protein, der hedder kollagen. Det er disse strenge, der til sidst i sygdomsforløbet medfører, at du ikke længere kan strække fingrene ud.
Det ligger i sygdommens natur, at forandringerne senere kan komme tilbage trods en veloverstået behandling.
Sygdommen kan være arvelig, men behøver ikke være det.
Formålet med behandlingen er at rette fingeren ud.
|
|
|
Dupuytrens kontraktur |