Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen ved behov, dog højest i 3 uger.

De første 6 uger efter bruddet må du bruge din arm frit inden for smertegrænsen. Du skal undgå tunge løft, træk og skub.

Dit mål skal være at bruge armen mest muligt indtil smertegrænsen, så du på den måde øger bevægeligheden i armen og gør den stærkere. Derfor skal du lave nedenstående øvelser og bruge armen mest muligt i hverdagen.