Kikkertoperation i hofteleddet (hofteartroskopi)

Du skal have foretaget en kikkertoperation (artroskopi) i din hofte. Formålet med operationen er at afhjælpe nogle af dine gener.

Ved at føre en tynd kikkert (et skop) ind i dit hofteled kan vi undersøge leddet og vurdere eventuelle skader. Samtidig kan vi reparere skader, rense leddet, udglatte knoglefremspring og fjerne løse dele (såkaldte ledmus).

Smerter i hofteleddet kan skyldes forandringer inde i selve leddet, fx som følge af:

  • indeklemning
  • slidgigt
  • irriteret slimhinde
  • ledlæbeskade
  • bruskskader (mus).

Vi tilbyder primært hofteartroskopi til patienter, der har hoftesmerter, som skyldes forandringer inde i selve leddet, og som ikke har udtalt slidgigt i hoften.