Nerverodsblokade i ryggen

Du er blevet tilbudt en nerverodsblokade, fordi dine symptomer kan skyldes irritation eller påvirkning af en bestemt nerverod i ryggen.

En nerverod er den del af en nerve, der går ud fra rygmarven og ud gennem rygsøjlen. Hvis nerveroden bliver irriteret eller klemt, kan det medføre smerter, føleforstyrrelser eller andre symptomer, som kan stråle ud i benet.

Formålet med nerverodsblokaden er derfor to ting:

  • at afklare, om en bestemt nerverod er årsag til dine smerter (undersøgelse)
  • at lindre smerter og dæmpe irritation omkring nerven (behandling).