Indsættelse af kunstigt knæled, Frederikshavn

Navn og CPR-nummer:

Du bliver udskrevet på operationsdagen og modtager en telefonopringning fra en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent dagen efter din udskrivelse

 

Du forbliver indlagt til næste formiddag

 

________________________________________________

 

☐ Du skal have en helprotese (TKA)

 

☐ Du skal have en delprotese (UKA)

Du er blevet tilbudt operation med indsættelse af ”kunstigt knæled” – også kaldet ”knæledsprotese”.

Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er gener forårsaget af slidgigt. Knæet kan være blevet skævt, ledbånd kan være løse og bevægeligheden kan være nedsat.

Formålet med operationen er at mindske dine smerter og dermed forbedre din livskvalitet.

Efter operation vil 85 % opnå et godt resultat med ingen eller kun få smerter, god bevægelighed og god stabilitet i knæet – også efter 10 år. 15 % vil fortsat have smerter i nogen grad og begrænset bevægelse i leddet.

Sandsynligheden for, at knæledsprotesen holder i 10 år, er cirka 95 %, og sandsynligheden for, at den holder i 20 år, er cirka 90 %. Operationsmetoden har været anvendt i de sidste 40 år.