Informationsdag

Informationsdagen finder sted ca. 14 dage før din operation og afvikles mellem kl. 12.00 og 15.00.

Du vil denne dag møde andre patienter, som også skal opereres og have indsat et kunstigt hofteled. Det er en god idé at tage en pårørende eller en nær bekendt med denne dag.

Du skal møde på Sengeafsnit for Ortopædkirurgi (OK3), hvor der vil være en rundvisning i sengeafsnittet, og du vil efterfølgende få taget blodprøver.

På informationsmødet får du en gennemgang af indlæggelsesforløbet, som vi forventer varer 1-2 dage. Et erfarent team bestående af en sygeplejerske fra sengeafsnittet, en kirurgisk overlæge, en narkosesygeplejerske og en fysioterapeut vil præsentere plejen og behandlingen. De fortæller blandt andet om bedøvelsen, operationen, dagene efter operationen og patientdagbogen.

Du får udleveret træningsprogrammet for forløbet.

Opdateret