Bedøvelse og smertebehandling ved operation i hånd, skulder eller albue

Du skal opereres og vil blive tilbudt en blokade.

En blokade er en lokalbedøvelse, hvor armen er bedøvet.

Blokaden fungerer enten som den eneste bedøvelse eller et supplement til fuld bedøvelse. Hvis den bruges som supplement, virker den som smertebehandling efterfølgende.

Hvis du udelukkende bliver bedøvet med en blokade, men ikke ønsker at være vågen under operationen, kan du få noget medicin, som får dig til at slappe af og måske blunde lidt under operationen.