Operation af strækkesener

Du skal opereres, da du har en skade på en eller flere strækkesener i din hånd. Strækkesenerne er dem, du kan se på oversiden af hånden.

En seneskade kan opstå på grund af en irritationstilstand, fx gigtsygdom, eller som følge af en skade på hånden. Hvis senen er revet helt over, kan du ikke strække fingeren. Selvom senen ikke er revet helt over, kan det alligevel være nødvendigt at operere for at opretholde fingerens funktion.