Sådan forholder du dig til sårbehandling med skylle-vakuum-system

Du har fået anlagt et skylle-vakuum-system som forbinding på dit sår. Et skylle-vakuum-system er et apparatur, som både kan skylle og lave vakuum.

Skylle-vakuum-systemet er et sårbehandlingssystem, der benyttes, når et sår er meget hævet, producerer meget væske eller er svært betændt, og en normal forbinding derfor ikke er tilstrækkelig.

Formålet er et behandle hævelsen, trække såret sammen og suge væsken op. Derudover skyller systemet såret med jævne mellemrum, hvorved bakterier og henfaldet væv fjernes, så helingen fremmes.