Vi undersøger oplevelsen af virtuel stuegang
Teknologi giver os nye muligheder for at udnytte vores ressourcer bedre. De læger, som du har været i kontakt med i Ortopædkirurgien i Aalborg, har ikke mulighed for at være fysisk til stede i vores afsnit her i Farsø. Vi tester derfor i øjeblikket, hvordan kvaliteten af en virtuel stuegang opleves af både patienter og personale.
Er du opereret i Aalborg og siden overflyttet til Farsø, vil det typisk være en læge fra Aalborg, der følger dig efter operationen. Vi vil derfor tilbyde dig at deltage i vores undersøgelse af, hvorvidt virtuel stuegang kan være et alternativ til almindelig stuegang.
Har du akut behov, bliver du selvfølgelig tilset af en læge i Farsø.
Hvad er virtuel stuegang? Virtuel stuegang er en samtale med lægen om din behandling via en videoskærm ved din seng. |
