Til dig, som er pårørende til en patient med hoftebrud

Som pårørende til en patient med hoftebrud kan du støtte patienten til at komme hurtigt i gang igen efter operationen, både under indlæggelsen og efter udskrivelsen.

Fra afdelingens side vil vi også gerne sikre, at patienten kommer hurtigt i gang igen. Derfor har vi tilrettelagt både operation og genoptræning efter de nyeste, fastlagte principper for dette. Herunder kan vi nævne, at:

  • vi behandler smerterne på den bedste måde
  • vi har særligt fokus på mad og drikke
  • vi begynder hurtigt en målrettet genoptræning.

Under dit besøg på hospitalet må du altid gerne hjælpe patienten med maden, og I må gå en tur på gangen sammen. Hver gåtur er et led i genoptræningen.