Sådan bruger du kompressionsstrømpe efter amputation af ben

Efter du har fået amputeret dit ben, er stumpen hævet. Det er vigtigt at mindske hævelsen, så såret heler hurtigere, og så stumpen får en passende form til en eventuel protese.

Du skal bruge en kompressionsstrømpe eller en silikonemanchet til at behandle hævelsen.

Formålet med kompressionsstrømpen er at:

  • forebygge hævelse
  • fremme sårhelingen
  • forebygge yderligere smerter som følge af hævelse.