Forlængelse af akillessenen med seriegipsbehandling
Du skal have forlænget din akillessene på det ene eller begge ben.
Vi har planlagt en såkaldt 'seriegipsning' – eller seriegipsbehandling. Hvis behandlingen lykkes, kan du undgå operation.
Udover at du undgår operation, har behandling med seriegipsning den fordel, at den også forlænger musklen – til forskel fra operation, hvor det er senen, der forlænges. Forlænger man senen for meget, vil musklen blive for kort og miste sin styrke. Ved behandling med seriegipsning vil musklen kunne genvinde sin styrke i løbet af relativt kort tid, efter at gipsen er fjernet.