Værd at vide efter benamputation, Jammerbugt Kommune

Du er blevet benamputeret og skal nu hjem og i gang med en ny hverdag. I den forbindelse kan der opstå spørgsmål. For at hjælpe dig, har vi samlet en række oplysninger, der kan gøre det lettere for dig og dine pårørende at orientere jer i hvem, der tilbyder hvilken hjælp. Du kan finde en elektronisk udgave af pjecen på https://aalborguh.RN.dk –søg på ’amputation’. Du kan læse mere om amputation på https://helbredsprofilen.dk

Sygepleje i kommunen

Vi sørger for, at du får hjemmesygepleje, når du kommer hjem. Ved spørgsmål kontakt Sygeplejen på tlf. 72 57 94 60.

Du kan læse mere om hjemmesygepleje på https://jammerbugt.dk – søg på: ’hjemmesygepleje’.

Billede 1

Akut sygepleje

Har du behov for akut sygepleje, dvs. sygepleje, der ligger ud over den pleje, som du er henvist til, så ring til Sygeplejen på tlf. 72 57 94 60

Billede 2

HJemmehjælp og hjemmepleje

Har du brug for:

  • Praktisk hjælp, rengøring eller madservice
  • Personlig hjælp og pleje, fx hjælp til hygiejne og bad eller til at komme ind og ud af sengen

Kontakt en visitator i afdelingen ’Myndighed Sundhed-senior’ på tlf. 72 57 75 90.

Du kan finde mere information på https://jammerbugt.dk – søg på: ’hjemmepleje’.

Billede 4

Hjælpemidler og boligændring

Du kan søge råd og vejledning om hjælpemidler og boligændring hos:

  • Myndighed Sundhed-senior (hjælpemidler): Tlf. 72 57 95 90
  • Ansøg online på https://borger.dk – søg på ’hjælpemidler’

Kontakt også kommunen, hvis dine behov i forhold til hjælpemidler og bolig ændrer sig.

Billede 7

Bandagist

Hvis du søger protese, er det vigtigt, at du kommer godt i gang med træningen. Oplysninger fra dit træningsforløb indgår i kommunens vurdering af, om du er berettiget til at få en protese bevilget.

Afdelingen Myndighed – Sundhed & Handicap indhenter tilbud på det ansøgte hjælpemiddel ved forskellige leverandører og bevilger ud fra ansøgers funktionsniveau m.v. det hjælpemiddel, som er bedst egnet og billigst.

Ønsker ansøger at gøre brug af anden leverandør end den Myndighed – Sundhed & handicap vælger, kan der blive en egenbetaling i form af merudgiften. Kontakt en sagsbehandler i Myndighed – Sundhed & Handicap på tlf. 41 91 26 25 eller 41 91 23 05.

Billede 10

Genoptræning

Din genoptræning foregår enten på hospitalet eller i kommunen, alt efter hvilken træning du har brug for. Det vurderes individuelt, hvilken træning du har brug for, og hvor den foregår. Du kan finde mere information om genoptræning på https://jammerbugt.dk – søg på: ’genoptræning’, eller ring til Sundhed og Bevægelse, tlf. 72 57 88 76 eller 41 91 38 70 (9.00 –12.00).

En særlig gruppe af benamputerede kan søge om vederlagsfri fysioterapi. Spørg din læge, om du er i målgruppen. Den kommunale fysioterapeut kan også vejlede om ansøgning til eventuel protese og om proteseforløb.

Billede 9

Transport og ledsageordning

Kommunen kan rådgive om og give støtte til transport. Kontakt Myndighed – Sundhed & Handicap, tlf. 41 91 26 25 eller 41 91 23 05.

Hvis du er mellem 18-67 år og har svært ved at komme rundt på egen hånd, kan du søge om en ledsagerordning. Ledsagerordning gælder ledsagelse til selvvalgte aktiviteter i op til 15 timer om måneden. Overvej, hvad der er svært for dig at komme rundt til, og hvad du gerne vil bruge en ledsagerordning til, og kontakt så kommunen for rådgivning vedrørende ledsagerordning. Rådgivning vedrørende ledsageordning kan fås ved henvendelse i Afdelingen Myndighed – Sundhed & Handicap på tlf. 41 91 26 25 eller 41 91 23 05

Billede 11

Ledsagekort, parkeringskort og europanøgle

  • Ledsagekort: Du kan søge om et ledsagekort, hvis din fysiske funktion er nedsat. Det giver din ledsager adgang til koncerter og teatre. Find mere information på: https://handicap.dk/brugerservice
  • Parkeringskort: Hvis du ønsker et parkeringskort, kan du søge om det hos Danske Handicaporganisationer. Find mere information på: https://handicap.dk/brugerservice
  • Europanøgle. Du har mulighed for at få en såkaldt Europanøgle mod betaling, som giver adgang til alle handicaptoiletter i Europa. Find mere information på https://handicap.dk – vælg Brugerservice > Handicaptoilet.

Billede 12

Forening for benamputerede i Nordjylland

Det kan være godt at tale med andre, der har oplevet amputation på egen krop. Netværket ’Et ben foran’ er en selvstændig forening. Alle amputerede og pårørende i Nordjylland er meget velkomne. Vi mødes 4-5 gange årligt. Vores mål er at være sammen med andre amputerede og hjælpe hinanden.

Kontakt Anette Ørtoft på etbenforan@gmail.com eller på tlf. 42 36 91 42 for information om foreningen.

Billede 13

Andre foreninger, som er relevante for benamputerede

Både Amputationskredsen under Dansk Handicap Forbund og Amputationsforeningen laver aktiviteter, stiller kontaktpersoner og bisiddere til rådighed og hjælper med diverse ansøgninger. Amputationsforeningen udgiver også en håndbog: ’Håndbog for Nyamputerede’.

Billede 14

Fantomsmerter og FaceBook

Mange oplever fantomsmerter efter benamputation. Tal med din læge om medicinering. Der findes mange måder at lindre smerterne på, så tal eller skriv også gerne med andre amputerede.

I Facebook-gruppen ’Aktive amputerede i Danmark’ kan du og dine pårørende få mange vigtige informationer og stille spørgsmål til andre.

Et Ben Foran har ligeledes en Facebook-gruppe (Et Ben Foran), hvor du kan stille spørgsmål om eksempelvis fantomsmerter eller andet, der måtte fylde.

Billede 15

Bisidder og mentor

En bisidder kan hjælpe dig med kontakten til kommune, jobcenter, hospital og med bevilling af hjælpemidler. En mentor er en kontaktperson, du kan tale med om din situation. Kontakt én af følgende foreninger og spørg om, hvad de kan hjælpe dig med.

Billede 16

Sorg og krise

Det er naturligt at føle tab ved at have mistet sit ben. Det er godt at tale med nogen om det.

Tal med venner og familie og søg eventuelt hjælp hos hospitalspræsten, din lokale præst, en psykoterapeut eller psykolog. De er alle uddannede i at tale med mennesker i sorg og krise.

Hvis du ønsker at tale med en psykolog, kan din læge henvise dig.

Billede 17

Andet?

 

Billede 18

Billede 5

Dette materiale er lavet i samarbejde med Jammerbugt Kommune.