Information til dig om patientansvarlig læge

For at du skal opleve tryghed og sammenhæng i dit forløb hos os, får du tildelt en patientansvarlig læge. Den patientansvarlige læge er den, som har hovedansvaret for dit behandlingsforløb hos os i Onkologisk Afdeling.

Du vil oftest møde din patientansvarlige læge ved første samtale i dagafsnittet. Derefter stræber vi efter, at det er din patientansvarlige læge, du ser, hvis du skal have svar på skanninger, eller hvis din behandlingsplan skal ændres.