Krop og Kræft - træning, mens du er i kemoterapi
Krop & Kræft er et behandlingstilbud til kræftpatienter i ambulant kemoterapi på Aalborg Universitetshospital. Aktiviteterne foregår i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning Livsrum på Steenstrupsvej i Aalborg. Kræftrådgivningen ligger tæt på hospitalet.
Tal med din hospitalslæge eller sygeplejerske og hør, om du kan deltage. Det er den læge, der behandler din kræftsygdom, som vurderer, om du opfylder kravene for at deltage, og som henviser dig til træningen.
En fysioterapeut fra hospitalet står for træningen, og en sygeplejerske tjekker dig hver dag, inden træningen begynder.
Krop & Kræft
Krop & Kræft bygger på et tværvidenskabeligt forskningsprojekt fra 2001 på Rigshospitalet, hvor det blev påvist, at kræftpatienter i kemoterapi kan tåle hård fysisk træning, og at denne træning øger deres fysiske og psykiske velbefindende. Krop & Kræft tilbydes i dag på flere onkologiske og hæmatologiske afdelinger i landet.
Træning, der virker Undersøgelser har vist, at fysisk træning under kemobehandling kan:
|
Målgruppe
Krop & Kræft er et behandlingstilbud til mænd og kvinder over 18 år, der modtager kemoterapi, og som har forskellige kræftdiagnoser og sygdomsgrader. Du behøver ikke at være vant til at træne for at kunne deltage, men du skal have lyst til at bruge din krop aktivt.