Operation for indadvendt eller udadvendt øjenlåg (entropion/ectropion)
Med alderen mister huden gradvist sin elasticitet og bliver mere slap. Dette gælder også bindevævet i underhuden og tilstødende anatomiske strukturer. Disse ændringer kan give fejlstilling af især det nederste øjenlåg.
Øjenlåget kan enten dreje ind mod øjet eller væk fra øjet, hvilke kan give problemer med irritation, røde øjne, tåreflåd, hyppige øjenbetændelser og måske smerter.
- Ved indadvendt øjenlåg kan øjenvipperne kradse på hornhinden, hornhinden og dermed synet påvirkes.
- Ved udadvendt øjenlåg gennem længere tid vil øjenlågskanten ofte blive rød, fortykket og irriteret.
En operation forventes at ville fjerne mange af generne. Operationens primære formål er at genskabe øjenlågets normale stilling og funktion, men samtidig tilstræbes et kosmetisk tilfredsstillende resultat. Ved langvarig fejlstilling af øjenlåg vil der dog efter operation kunne forventes en vis asymmetri med udseendet i forhold til det andet øje.