DCR-operation
Du skal have foretaget en DCR-operation. DCR er en forkortelse for dacryocystorhinostomi og er et kirurgisk indgreb i tårevejene, som udføres, når der ikke kan løbe tårer fra tåresækken til næsehulen. Operationens formål er at skabe forbindelse mellem øjet, tåresækken og næsehulen.
| Ved operationen skabes der afløb fra øjet til næsen. |
Ved svære symptomer på tåreflåd, der skyldes stop i de nedre tåreveje, hjælper operationen i 75-90 % af tilfældene. Ved mindre udtalte symptomer er resultaterne lidt dårligere.
Operationen foregår på Øjenafdelingens operationsafsnit.
