Operation for afløbshindring i tårevejene hos småbørn
Du er blevet tilbudt en operation for afløbshindring i tårevejene. Forsnævrede tåreveje kan give øjenbetændelse og tåreflåd, og er meget almindeligt hos småbørn.
Tåreveje udvikles sent i fostertilværelsen, og hos mange børn sker det først efter fødslen. Det betyder også, at symptomerne forsvinder af sig selv hos langt de fleste i løbet af 1-1½ år. Men hvis problemerne ikke løser sig, er der behov for yderligere behandling i form af et mindre kirurgisk indgreb.