Hjælp dit barn på hospitalet
HC And - patientinformation i børnehøjde
HC And - Øjenafdelingen er en app, som indeholder patientinformation om undersøgelser på Øjenafdelingen for børn i alderen 4-7 år.
Som forældre kan I bruge appen til at forberede og mindske utrygheden hos jeres barn. I kan også bruge appen som en del af efterbehandlingen, hvis jeres barn har brug for at bearbejde sine oplevelser, efter I er kommet hjem.
Hør HC And fortælle
Igennem fire videoer fortæller HC And, hvordan det foregår, når Bodil og Birk skal til undersøgelse og behandling på Øjenafdelingen.
- Øjenundersøgelse: Se, hvordan en øjenundersøgelse foregår, fra I ankommer til venteværelset, til I er færdige med undersøgelsen.
- Øjenundersøgelse med fotografering: Se, hvordan en øjenundersøgelse med fotografering foregår, fra I ankommer til venteværelset, til I er færdige med undersøgelsen.
- Klaptræning: Hør, hvorfor det kan være nødvendigt med klaptræning, og se, hvordan træningen og de efterfølgende kontroller foregår.
- Hvordan får man medicin i øjnene?: Hør, hvorfor det kan være nødvendigt med medicin, og se, hvordan det foregår, når dit barn får øjendråber eller øjensalve i øjnene.
Information til dig som forælder
Kontakt
Øjenafdelingen
Telefon
97 66 25 79Mandag-fredag 8.00-10.00 og 12.00-13.00
Sikker mail
Skriv til os med Digital Post (login med MitID)Aalborg Universitetshospital, Syd
9000 Aalborg
Opdateret