Sådan udfører du en dialyse-test, til natmaskine-brugere med Extraneal i sidste indløb
-
-
DATO: __________________
Opsaml urin over 1 døgn
- Start døgnurinopsamlingen fx kl. 8 ved at lade vandet i toilettet.
- Al urin herefter skal du opsamle i den udleverede urindunk.
- Urinopsamlingen afsluttes næste dag kl. 8, hvor du for sidste gang lader vandet i dunken.
- Medbring dunken til hospitalsaftalen.
Opstil dialysemaskinen til test
- Vi sender et nyt program til din natmaskine. Bekræft programmet, før du starter opsætningen af maskinen til test.
- Undlad at tilkoble Extraneal-posen.
- Luk den blå klemme på slangesættet.
- Hvis der normalt anvendes udløbsslange på maskinen, skal du erstatte den med en udløbspose.
- Når maskinen har fyldt slangerne med væske, skal du åbne den store klemme på udløbsposen og kassere skyllevæsken.
- Maskinen er nu klar til nattens dialyse.
- Medbring en prøve fra natmaskinens udløbspose – cirka 1 liter i en dunk – til hospitalsaftalen.
Bestil tid til en blodprøve
Du skal have taget blodprøver i forbindelse med din aftale. Benytwww.booking.rn.dkfor at bestille en tid på hospitalet i nærheden af den tid, du har hos os. Du skal bruge MitID for at bestille. Husk at medbringe dit sundhedskort ved blodprøven.
-
DATO: __________________
Maskinen afslutter uden et sidste indløb med Extraneal. Luk i stedet en CAPD Extraneal-pose ind med din vanlige indløbsmængde.
Mød i P-Dialyse Ambulatoriet kl. ______________
Medbring dunke fra henholdsvis døgnurinopsamling og prøve fra udløbspose.
Notér din morgenvægt uden dialysevæske: _____kg.
Notér din højde: ________ cm.
Bekræft program på dialysemaskinen
Når du har afleveret testen, sender vi dit vanlige program til natmaskinen. Husk at bekræfte programmet, inden du gør maskinen klar til nattens dialyse.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.