Du skal møde i Nyremedicinsk Dagafsnit 3Ø. Inden selve undersøgelsen vil du få anlagt et drop med saltvand. Hastigheden og mængden afhænger af din nyrefunktion, og om du har væskerestriktion. Du får målt blodtryk og puls. Hvis din puls er høj, får du en tablet, som nedsætter pulsen.
Selve undersøgelsen foretages på Kardiologisk Afdeling. Se vedlagte pjece om CT-skanning af hjertet.
Når undersøgelsen er færdig, kommer du tilbage i Nyremedicinsk Dagafsnit. Her vil du få resten af den ordinerede saltvand. Hvis du ikke har væskerestriktion, skal du drikke rigeligt med vand. Dette er nødvendigt for at skylle kontrasten ud.
Hele undersøgelsen tager 4-6 timer.