Når du har forhøjet blodtryk

Du har fået konstateret forhøjet blodtryk med særlige problemer. Du skal derfor til nærmere undersøgelse og behandling i Nyremedicinsk Ambulatorium.

Særlige problemer i forbindelse med forhøjet blodtryk kan være:

  • når sygdommen er opstået i en ung alder
  • når sygdommen er alvorlig
  • hvis det er svært at opnå en effektiv behandling
  • hvis der er mistanke om, at en anden sygdom er årsag
  • kombination med en anden alvorlig sygdom som nyre-, hjerte- eller stofskiftesygdomme.