SLE og AAV er sjældne, autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret reagerer mod kroppen selv. De fleste autoimmune sygdomme er karakteriseret ved tilstedeværelsen af forskellige antistoffer, som reagerer mod kroppens egne proteiner.
SLE
Når man har SLE, danner kroppen mange forskellige autoantistoffer, særligt autoantistoffer med proteiner i cellekernen. Autoantistofferne påvirker organerne og aktiverer immunforsvaret. Ved SLE kan flere forskellige organer rammes, dog typisk hud, led og nyrer.
Når immunforsvareret aktiveres giver det desuden almindelige influenza-symptomer og generel utilpashed samt eventuelt vægttab.
SLE rammer oftest yngre kvinder, men mænd og ældre kan også få sygdommen.
AAV
Når man har AAV, danner kroppen helt specifikke autoantistoffer, som angriber proteinstoffer de celler i immunsystemet, som kaldes neutrofile granulocytter. Det giver betændelsestilstande i de små blodkar. Alle blodkar i kroppen kan i princippet rammes, men det er typisk blodkarrene i hud, led, nyrer og i øvre og nedre luftveje.
Som ved SLE giver sygdommen desuden almindelige influenza-symptomer og generel utilpashed samt eventuelt vægttab.
AAV rammer typisk personer over 50 år og begge køn, men børn og unge kan også få sygdommen.
