Robotassisteret fjernelse af forstørret prostata (Freyers)

Prostata kaldes også blærehalskirtlen. Den ligger lige under blæren og omslutter urinrøret. Når prostata vokser, kan den spærre for afløbet fra blæren og gøre det svært at lade vandet.

Hvis prostata er under 100 cm3, kan vi tilbyde at fjerne væv ved den udskrabning eller andre behandlinger, der gør det lettere at lade vandet. Hvis prostata er større end 100 cm3, bliver behandlingsmulighederne mere komplicerede. I disse tilfælde tilbyder vi en robotassisteret operation, hvor vi fjerner den indvendige del af prostata.

Operationen kaldes i daglig tale Freyers. Ved operationen bevares den yderste del af prostata, som kaldes kapslen. Nerverne, der har betydning for din evne til at få rejsning og holde på urin, bevares også.