Undersøgelse af lymfevejene i benene
Du skal have foretaget en undersøgelse af mulig afløbshindring i benene, en såkaldt lymfeskintigrafi.
Aalborg Universitetshospital
Du skal have foretaget en undersøgelse af mulig afløbshindring i benene, en såkaldt lymfeskintigrafi.
Du skal have foretaget en undersøgelse af mulig afløbshindring i benene, en såkaldt lymfeskintigrafi.
Under undersøgelsen ligger du på et leje med fødderne inde under skanneren. Mens du ligger der, får du en indsprøjtning i hver fod, mellem tæerne, med radioaktivt sporstof. Umiddelbart efter laves 4 skanninger af henholdsvis tæer, underben, lyske og mave for at se, hvordan sporstoffet fordeler sig. Hver optagelse varer 5-10 minutter.
Imellem hver skanning bliver du bedt om at vippe med tæerne. Efter de 4 skanninger er der en lille pause, hvor det er vigtigt, at du kommer op at gå.
Efterfølgende laves der skanninger igen 1, 2 og 3 timer efter indsprøjtningen.
Undersøgelsen varer typisk 2-4 timer. Det kan i enkelte tilfælde blive nødvendigt med ekstra optagelser den næste dag.
De stik, du får mellem tæerne, kan føles ubehagelige. Der er ingen bivirkninger i forbindelse med den lille mængde radioaktive sporstof.
Hvis du er gravid eller ammer, skal du kontakte afdelingen inden undersøgelsen, da dette kan have indflydelse på gennemførelsen af undersøgelsen.
Vi afsender svar herfra inden for 5 hverdage. Svaret får du fra den afdeling eller den læge, som har henvist dig til undersøgelsen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Nuklearmedicinsk Afdeling Tlf. 97 66 55 00 Vi træffes bedst: Mandag – torsdag 7.30 – 15.00 Fredag 7.30 – 14.30 |