Undersøgelse af nyrerne

Du skal have foretaget en undersøgelse af nyrerne, en såkaldt renografi efter captopril-renografi.

Du har tidligere fået foretaget en captopril-renografi –en undersøgelse af nyrerne ved forhøjet blodtryk. Denne undersøgelse kunne ikke udelukke, at dit forhøjede blodtryk skyldes nyrerne.

Undersøgelsen skal vise, om dine nyrer fungerer normalt, når du ikke får blodtryksænkende medicin før skanningen. Undersøgelsen er et led i at udelukke, at dit forhøjede blodtryk skyldes forsnævring på de blodkar, der forsyner dine nyrer med blod.