Det udgående TCI-team - information til personale
-
-
TCI-teamet er en enhed under Apopleksiafsnit 6Ø.
Teamets primære opgave er at opspore kognitive vanskeligheder hos patienter, der udskrives med en TCI-diagnose fra Apopleksiafsnit 6Ø eller Apopleksidagafsnit.
TCI-teamet er en tværfaglig gruppe, der er sammensat af disse fagpersoner:
- læge
- sygeplejerske
- ergoterapeut
- neuropsykolog
- sekretær.
Målet med enheden er at sikre, at patienter med TCI, der fortsat har kognitive vanskeligheder 8 uger efter afklaring af diagnosen, tilbydes den rette vurdering og det rette behandlingstilbud.
Definition på TCI (transitorisk cerebral iskæmi)
- Akut indsættende fokale neurologiske symptomer.
- Formodet cerebrovaskulær baggrund.
- Fuld remission inden for 24 timer.
-
Disse patienter er målgruppe for TCI-teamet
Patienter, der udskrives med TCI-diagnose, og
- har fået påvist infarkt på skanning og/eller
- er erhvervsaktive (ikke betinget af infarkt på skanning).
Disse patienter er IKKE målgruppe
Patienter, der udskrives med TCI-diagnose og
- har kendte kognitive problemer, fx demens
- ikke er selvhjulpne ved indlæggelsen.
-
Første kontakt
TCI-teamets sygeplejerske kontakter patienten telefonisk for at følge op på forløbet 1 uge efter udskrivelse fra Apopleksiafsnit 6Ø eller Apopleksi-dagafsnit.
Anden kontakt
6 uger efter første kontakt ringer teamets ergoterapeut eller sygeplejerske til patienten for en opfølgning. Her afdækkes det, om patienten har kognitive vanskeligheder.
Tværfaglig konference
Efter anden kontakt vurderes det ved en tværfaglig konference, om patienten skal afsluttes eller har brug for yderligere undersøgelse.
Yderligere undersøgelse
Teamet har mulighed for at tilbyde neuropsykologisk undersøgelse og/eller ergoterapeutisk undersøgelse.
Afslutning på forløb
Når resultatet er yderligere undersøgelse foreligger, drøftes relevante tilbud til patienten ved en tværfaglig konference. Tilbuddet kan dreje sig om en genoptræningsplan eller eventuelt henvisning til Hjerneskadecentret.
-