Sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt om diagnosticering af epilepsi

Vi inviterer dig til at deltage som kontrolperson i et videnskabeligt forskningsprojekt, der udføres ved Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Formålet med projektet er at undersøge blodbaserede biomarkører, der kan bidrage til en mere præcis og hurtigere diagnosticering af epilepsi. Til dette formål har vi behov for at sammenligne blodprøver fra patienter med epilepsi til blodprøver fra raske personer.

Før du beslutter, om du vil deltage, er det vigtigt, at du forstår, hvad projektet indebærer, og hvorfor det udføres. Vi opfordrer dig til at læse denne deltagerinformation grundigt og stille spørgsmål, hvis noget er uklart.