Selve vejrtræningsøvelsen varer cirka ½ time.
Når du møder, fortæller en sygeplejerske dig, hvordan undersøgelsen foregår. Har du spørgsmål, drøfter vi dem.
Vejrtrækningstesten foregår, mens du ligger på en briks. Sygeplejersken sætter elektroder på din brystkasse for at følge puls og hjertediagram (EKG). Sygeplejersken måler desuden dit blodtryk.
Før testens start får du taget en blodprøve. Du skal så trække vejret dybt og hurtigt i 6 minutter. Når der er gået 5 minutter, får du igen taget en blodprøve. Blodprøven viser indholdet af ilt i dit blod før og efter vejrtrækningerne, og dermed også, om du har trukket vejret tilstrækkeligt.
Når de 6 minutter er gået, skal du trække vejret normalt igen, men blive liggende på briksen. Vi observerer din puls, dit blodtryk og hjertediagram (EKG) i yderligere 10 minutter. Herefter er undersøgelsen færdig.
Undersøgelsen varer cirka 1 time. Efter undersøgelsen bliver du tilbudt vand at drikke.