- Når det er tid til kontrol, vil du modtage et brev i din e-Boks. I brevet er der information om, hvad du skal gøre.
- Du skal måle peakflow 2 gange dagligt i en periode på 14 dage og indtaste det på hjemmesiden www.astmanord.dk. Her logger du ind med dit CPR-nummer og en kode, du får i brevet.
- Når du har indtastet dine målinger over 14 dage, skal du besvare det spørgeskema, der også ligger på www.astmanord.dk.
Sygeplejersken aflæser dine svar
Sygeplejersken ser på dine svar i løbet af 1 uge. I ferieperioder kan der gå lidt længere.
Vi kontakter dig dernæst, hvis:
- du har svaret, at du ønsker at blive ringet op eller få en tid i ambulatoriet.
- vi ud fra dine besvarelser vurderer, at du skal kontaktes per telefon eller have en tid i ambulatoriet.
Hvis der ikke er behov for yderligere kontakt, får du tilsendt et nyt brev i din e-Boks, når det igen er tid til at måle peakflow og besvare spørgeskema.