Spørgsmål til dig, der har KOL

I forbindelse med din KOL beder vi dig med jævne mellemrum besvare et spørgeskema. Formålet med spørgeskemaet er, at vi hurtigt opdager, hvis der opstår tegn på forværring af din KOL.

I spørgeskemaet bliver du stillet spørgsmål om åndenød, hoste og slim. Du bliver også bedt om at indtaste målinger af din vægt, puls og iltmætning.

Målingerne forandres typisk inden for få dage, hvis KOL forværres. For eksempel:

  • Farven på dit slim kan have betydning for en vurdering af, om du fx har en infektion. Ændring i farven på slim fra hvidt/klart/gråt til gult/grønt/rødt/brun eller den anden vej er vigtig viden om behandling af din lungesygdom.
  • Pulsen stiger typisk ved forværring i KOL. Iltmætningen vil ofte falde.
  • Ændring i vægt kan sige noget om din ernæringstilstand eller et eventuelt tilstødende hjerte-/kredsløbs-problem.

For nogle patienter er det andre symptomer, som er mest udprægede ved forværring, og det er derfor muligt for dig at tilføje en kommentar på den sidste side i spørgeskemaet.