Behandling med Infliximab
Du er i behandling med Infliximab. Infliximab anvendes til behandling af Crohns sygdom, colitis ulcerosa og fistler (unormal åbning fra tarmen til fx huden), hvor anden behandling ikke har været effektiv.
Cirka 70 % af patienter behandlet med Infliximab har effekt af behandlingen. Behandlingen er ikke helbredende, og der er ofte behov for længerevarende vedligeholdelsesbehandling hver 6.-12. uge.