Sådan tager du en afføringsprøve til måling af calprotectin
Du skal tage en afføringsprøve, så vi kan undersøge indholdet af calprotectin i din afføring.
Opsaml afføringsprøven
Undgå at tage prøven op til en weekend eller en helligdag. Tag helst prøven om morgenen.
Start med at lade vandet, så der ikke bliver blandet urin i prøven.
Opsaml afføringen ved hjælp af vedlagte Easy Sampler.
På prøveglassets låg sidder en lille ske. Brug skeen til at fylde en klump afføring på størrelse med en hasselnød over i prøveglasset.
Send afføringsprøven
Sørg for, at der står navn og CPR-nummer på prøveglasset og på følgesedlen. Tag den selvklæbende stregkode af følgesedlen og sæt den på langs på det inderste glas.
Skriv dato for opsamling af afføringsprøven på følgesedlen.
Læg prøveglasset i det grå hylster og skru låget godt fast.
Læg prøveglas og følgeseddel i boblekuverten.
Aflevér prøven i en postbutik eller på posthuset, umiddelbart efter du har taget prøven.
Eksempel på en følgeseddel
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.