Gruppebehandling for patienter med Posttraumatisk Belastningsreaktion (PTSD)

Formålet med gruppebehandling for posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er at:

  • øge din forståelse for PTSD-lidelsen
  • stabilisere dig
  • lære dig at håndtere den angst, der følger med at have en PTSD-lidelse. Angsten er ofte grunden til, at du har valgt mange ting i dit liv fra. Ting, der tidligere faldt dig naturlige og gav dit liv indhold.

Der vil være et bredt fokus på de efterreaktioner, der opleves efter traumatisering. Blandt andet søvn, struktur i hverdagen, forståelse af og håndtering af angst. De fleste mennesker med PTSD har en høj grad af 'undgåelsesadfærd' og 'sikkerhedsadfærd' som følge af angst. Hvis du har denne adfærd, mister du langsomt kontakten til de ting eller personer, der tidligere gav værdi i dit liv. Derfor er det vigtigt at bryde angstens magt over dig, så du igen kan få mere af det indhold i dit liv, som du måtte savne og ønske.

At bryde angstens onde cirkel efter traumatisering er et vigtigt skridt i retning af generel bedring.