Efter operation for blindtarmsbetændelse, Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling
Du har været indlagt til operation for blindtarmsbetændelse. I denne pjece kan du læse om, hvad der skete under indlæggelsen, og hvad du skal være opmærksom på, når du kommer hjem.
- 
    Du har været indlagt til operation for blindtarmsbetændelse. I denne pjece kan du læse om, hvad der skete under indlæggelsen, og hvad du skal være opmærksom på, når du kommer hjem. 
- 
    Hvis blindtarmen var hel, da den blev fjernetHvis blindtarmen var betændt og hel, da den blev fjernet, er der ikke behov for anden medicinsk behandling end den nødvendige smertebehandling. Sammen med dig observerer vi følgende: - Smerteniveau
- Vandladning
- Luftafgang
- Temperatur
- Forbinding
- Kvalme
- Plastikrør i blodåre (venflon)
- Væske- og fødeindtag
- At du kommer op at gå og bevæger dig.
 Hvis du har det godt, bliver du udskrevet efter cirka 1 døgn uden yderligere kontrol og behandling. Hvis blindtarmen var sprunget, da den blev fjernetHvis blindtarmen var sprunget, da den blev fjernet, påbegynder du antibiotisk behandling. Medicinen gives gennem det lille plastikrør i blodåren (venflon). Du skal være indlagt indtil: - der er gang i maven
- din almentilstand er tilfredsstillende
- den antibiotiske behandling er afsluttet.
 Hurtigt ud af sengenEfter operationen er der ofte mavesmerter og tarmsymptomer, fx kvalme, opkastninger og nedsat appetit. Derfor er det vigtigt, at du hurtigt kommer i gang med at spise og drikke, og at du kommer ud af sengen og går omkring. 
- 
    Vær opmærksom på bylderNogle patienter udvikler en eller flere bylder. Symptomerne viser sig typisk indenfor 1 uge efter endt behandling. Symptomerne er tiltagende smerter i maven, feber og generel utilpashed. Hvis disse symptomer opstår, skal du henvende dig hos egen læge eller Lægevagten, som vil tage stilling til det videre forløb. De påsatte plastreVi har sat plastre på operationssårene, så de er beskyttet. Større hvide plastre må fjernes efter 24 timer. Hvis der er påsat små tværgående plastre (steristrips) hen over sårene, skal disse blive siddende, indtil de selv falder af. Fjernelse af sting eller metalclipsSårene er enten lukket med metalclips eller syet med tråd, som skal fjernes hos egen læge efter 10-12 dage. De kan også været syet med selvopløselig tråd. Vi fortæller dig, om du skal have fjernet metalclips eller tråd. Er det tilfældet, skal du selv bestille tid til dette hos egen læge. Beskyt væskende sår med vandtætte plastreDu må tage brusebad 24 timer efter operationen, hvis sårene er tørre. Er sårene ikke tørre, skal de beskyttes med vandtætte plastre. Du må komme i karbad, svømmehal eller lignende, efter sårskorperne er faldet af, og når huden er fuldkomment helet. Beskyt arrene mod sollysDet første år efter operationen er arrene meget følsomme for sollys. Husk derfor at bruge solcreme med minimum faktor 30, eller dæk arret med tøj, når du opholder dig i solen. Tag smertestillende medicin efter behovDu kan have ondt i sårene eller maven de første 3-4 dage efter operationen. Det er vigtigt, at smerterne behandles med smertestillende medicin. Vi fortæller dig, hvilken behandling der er anbefalelsesværdig. Forvent, at arrene kan kløDet er almindeligt, at arrene kan klø efter operationen, og der kan være en ændret følelse i eller omkring arrene i lang tid efter operationen. En strammende fornemmelse i arrene ved fx hop er også almindeligt og helt ufarligt. Forholdsregler efter operationenDe første 24 timer efter operationen må du ikke betjene større maskiner eller føre nogen former for transportmidler, herunder bil, motorcykel, scooter, cykel, el-løbehjul eller lignende. Du må genoptage rolige aktiviteter samme dag, som du kommer hjem. Du må påbegynde mere krævende fysiske aktiviteter, tunge løft og sport efter 2 uger. 
- 
    Du skal henvende dig til læge, hvis: - du får tiltagende rødme, varme, hævelse eller ømhed ved operationssårene
- der siver væske fra sårene (blod eller sekret)
- du får feber
- du får diarré eller anden ændring i afføringsmønstret
- dine smerter i maven forværres.
 
- 
    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Akut Modtageafsnit (AMA1) Tlf. 97 66 43 00 Akut Modtageafsnit (AMA2) Tlf. 97 66 43 10 
 
                                        
                                    