Kom i god tid, hvis du er i bil. Det kan være svært at finde en ledig parkeringsplads på hospitalets område, så sæt god tid af til parkering. Det er også en fordel at have god tid til at finde hen til afsnittet.
Parkering
Parkeringspladserne foran hospitalet ud mod Hobrovej er reserveret til patienter og pårørende. På disse parkeringspladser kan du parkere i 1 time.
Har du brug for at holde i længere tid, kan du forlænge din parkeringstid med 6 timer ved indgangen til hospitalet. Vi har mange forskellige indgange, men der er tablets til registrering af nummerplade i forhallerne og ved indgangene til de forskellige bygninger.
For øvrige parkeringspladser på hospitalets område skal du følge skiltningen på pladsen.
Det er gratis at parkere på hospitalets område.
Vær opmærksom på, at du som patient eller pårørende ikke længere kan holde i P-huset.
Find vej til afsnittet
Du kan på forhånd orientere dig om, hvor du finder de enkelte afsnit på hospitalet.