Endoskopisk ultralydsskanning (EUS), 4 timers faste

Du skal have lavet en såkaldt endoskopisk ultralydsskanning. Undersøgelsen er både en kikkertundersøgelse og en ultralydsskanning, hvor vi via et kamera kan se dit spiserør og de omkringliggende organer idit bryst og din bughule.

Formålet med undersøgelsen er at klarlægge, om der er sygdom i området, hvor stort omfanget af den eventuelle sygdom er, samt at vurdere mulighederne for behandling.