Vævsprøve fra leveren (leverbiopsi)
-
-
Inden undersøgelsen får du målt din puls og dit blodtryk.
Ved undersøgelsen ligger du med højre arm under nakken.
Først desinficerer vi huden over leveren, og derefter lægger vi lokalbedøvelse under huden med en sprøjte. Herefter udtager vi vævsprøven fra leveren med en kanyle.
Det gør ikke ondt at få taget en vævsprøve. Du kan dog opleve ubehag eller have smerter i højre skulder samt lettere smerter ved stikkestedet efter undersøgelsen.
Undersøgelsen varer cirka ½ time.
-
Mød fastende til aftalen
Du må ikke ryge, spise eller drikke de sidste 4 timer før undersøgelsen.
Få taget blodprøve på nærmeste sygehus
Du skal have taget blodprøver på nærmeste sygehus forud for undersøgelsen. Vores sekretær har bestilt de blodprøver, du skal have taget, og du får besked om, hvornår de skal tages, til forundersøgelsen.
Undlad at tage eventuel morgeninsulin
Får du insulin, skal du undlade at tage din morgen-insulin. Du vil få tilbudt et måltid efter undersøgelsen. Du skal medbringe din insulin og tage halv dosis i forbindelse med dette måltid.
Har du sukkersyge, der behandles med tabletter, skal du tage din medicin, som du plejer.
Hold pause med blodfortyndende medicin
Får du blodfortyndende medicin, fortæller lægen dig, hvor lang tid du skal holde pause med den førundersøgelsen.
-
Du skal forblive fastende de første 2 timer efter undersøgelsen og observeres på en observationsstue i 4 timer. I løbet af denne periode måler vi dit blodtryk og din puls regelmæssigt.
Du må tage hjem 4 timer efter undersøgelsen, hvis du er under opsyn af en pårørende de næste 24 timer.
Har du ingen til at være hos dig, vil du blive på Lungemedicinsk Sengeafsnit 6V til næste dag.
-
Kontakt lægen, hvis du bliver utilpas eller får feber
Bliver du svimmel, utilpas, får smerter eller feber, efter du er kommet hjem, skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.
Hold dig i ro det første døgn
Vi anbefaler, at du det første døgn efter undersøgelsen holder dig helt i ro, meget gerne liggende.
Tag gerne en pårørende med til svarsamtalen
Inden du bliver udskrevet, får du en tid med hjem til en samtale i Lungemedicinsk Dagafsnit, hvor du får svar på undersøgelsen. Det kan være en god idé at tage en pårørende med til samtalen, da der kan være mange informationer at forholde sig til.
-
1/3 oplever lettere smerter omkring det sted, hvor vævsprøven er taget, efter operationen.
Meget sjældent (1-3 per 1000 undersøgelser) kan der forekomme blødning eller galdeudsiven i bughulen.
Særligt om uddannelse af sundhedspersonale
På Aalborg Universitetshospital uddanner og underviser vi sundhedspersonale. Derfor vil du ind imellem opleve, at sundhedspersonale, der er under uddannelse, deltager aktivt i undersøgelser, behandling og pleje. Ønsker du ikke, at de medvirker, skal du fortælle os det.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
_______________________________________________________________________________________
Du skal møde til undersøgelse:
_______dag den ________ kl. __________
Aalborg Universitetshospital, Syd
Lungemedicinsk Sengeafdeling 6V
Medicinerhuset
9000 Aalborg
Forud for undersøgelsen skal du have taget en blodprøve på nærmeste sygehus.
Blodprøven skal tages:
__________________________________
Du skal møde til svar på undersøgelsen:
_______dag den ________ kl. __________
Aalborg Universitetshospital, Syd
Lungemedicinsk Dagafsnit, reception 1
Medicinerhuset
9000 Aalborg