Sådan bør du spise efter din kæbeoperation

• Drik sødmælk (3,5% fedt) frem for skummetmælk eller vand.
• Spis sødmælksyoghurt (mindst 3,5%) frem for magre surmælksprodukter som Skyr og A38.
• Spis masser af sovs (lavet af piskefløde) og fede dressinger (lavet af cremefraiche 38%).
• Tilbered maden med rigeligt fedtstof som olie, smør eller margarine.
• Brug rigeligt smør, remoulade, mayonnaise, pesto og lignende på brødet.

På operationsdagen bør du spise afkølet, flydende mad.

Dagen efter operationen kan du generelt begynde med at spise blød mad, efter aftale med en kæbekirurg. Vi anbefaler, at du spiser blød mad, mens du har begrænset tyggeevne, oftest 6-8 uger efter operationen.

Du bør selv vurdere, hvilken mad der er så blød, at den kan moses med en gaffel, så du ikke behøver at tygge den. Det er nemmest at mose kogt mad. Men stegt og bagt mad kan også findeles, hvis du fjerner stegeskorpen først.

Nedenfor finder du konkrete forslag til, hvad blød mad er, opdelt efter fødevaregrupper. Mere konkrete opskrifter finder du i det supplerende materiale på Kæbekirurgisk Afdelings hjemmesiden.

Grød

Forslag: Øllebrød med flødeskum, havregrød (på sødmælk), risengrød (på sødmælk) og flerkornsgrød (hirse, havregryn og rugmel).

Suppe

Forslag: Klar suppe med bløde melboller og evt. kødboller, blendede grønsagsupper med sødmælk og piskefløde 38%, kærnemælkssuppe og frugtsupper med flødeskum eller cremefraiche.

Mælk-ost-is

Forslag: Alle former for mælk (gerne sødmælk), kakaomælk (både kold og varm) lavet på sødmælk med piskefløde, surmælksprodukter (gerne sødmælksyoghurter og fede alternativer som cremefraiche 38%), koldskål (kan laves med proteindrikke), proteinrige drikke (hjemmelavede eller færdigkøbt er gode når du er på farten), bløde oste fx skæreost, smøreost, brie, feta, mozzarella, hytteost og alt smeltet ost, flødeis, sodavandsis, milkshakes og iskaffe.

Almindelig skæreost kan være vanskelig at spise. Den kan klistre og sætte sig fast i ganen. Generelt er det nemmere at spise bløde oste som hytteost, smøreost og brieost. Det smager godt at rive ost over supper og omeletter. Mange supper kan også røres med fx flødeost.

Mælk kan koges til grød og tilsættes grøntsagsmos.

Ikke alle tåler mælk, nogle får tykt og sejt slim i mund og hals, hvilket hæmmer synkeprocessen. Det kan derfor være nødvendigt, at du prøver dig frem, og måske forsøger dig med nogle surmælksprodukter i stedet. Surmælksprodukter som skyr, ymer, tykmælk, yoghurt og cremefraiche smager godt i frugtsmoothies, og de kan fint bruges i dressinger. Desuden fungerer surmælksprodukterne godt som smørelse under måltidet.

Kød-fjerkræ-æg-fisk-pålæg

Forslag: Hakket kød til farsretter (frikadeller, kødboller, millionbøf, kødsauce, hakkebøf) med blød skorpe, mørt og finfordelt kylling eller kalkun, alle former for fisk – dampet, kogt, bagt, let stegt, omelet med ost, røræg, blødkogt æg, æggekage, spejlæg (uden stegeskorper), gratin og æggesalat.

Anvendeligt pålæg og anden smørelse på brød med mindre end 10% fedt: rygeost, hytteost, rejer, torskerogn, tun i vand, findelt kogt kylling/kalkun, carpaccio, pålægssalater fra ”Minimum”/”Letvægter”, røget laks, røget ørredfilet, fiskefrikadelle og bønnemos med sweet chili sauce og appelsin.

Anvendeligt pålæg og anden smørelse på brød med mere end 10% fedt: æg, tun i olie, torskerognssalat, skæreost 20+-60+, avocado, ”almindelig” leverpostej, hummus, makrel i tomat, sild, kippers, hønsesalat, æggesalat, avocadocreme med rejer, smør og peanutbutter.

Brød-kager-pandekager-æbleskiver

Forslag: Franskbrød u. skorpe, sigtebrød u. skorpe, bondebrød u. skorpe, blødt rugbrød u. skorpe (brødet kan med fordel blødes op med én tsk. mælk eller smøreost), kager, pandekager og æbleskiver.

Kartofler-ris-pasta

Forslag: Ris og pasta (tilsat olie eller smør, så det ikke klistrer), kogte og bagte kartofler, kartoffelmos (med sødmælk og fløde eller flødesovs), kartoffelsne (lavet med kartoffelpresser, der giver let konsistens, som ikke klistrer) og lasagne.

Grøntsager-bælgfrugter

Forslag: Udkogte og bløde grønsager, grønsagsstuvninger med sødmælk og piskefløde, grønsagssupper med sødmælk og piskefløde, blendet grønsagsmos (Undgå at blende kartofler ret meget, da konsistensen bliver klistret), bønnemos, og linser i grønsagssupper.

Frugt

Forslag: Rå blød frugt; melon, banan, bær, kogte frugter, frugter på dåse fx fersken og pære med flødeskum/råcreme, frugtmos på glas (hjemmelavet eller færdigkøbt), frugtgrød (evt. siet, hvis frugtstykkerne er for store), frugtjuice, smoothies (blendet frugt med juice, mælk/yoghurt/fløde og/eller henkogte frosne bær).

Nogle foretrækker frugt som et sundt alternativ til de søde sager. Men det kan være svært at spise frugt på grund af indholdet af syre, som kan svie og brænde i en følsom mund.

Enkelte frugttyper som melon og meget modne bananer indeholder mindre syre og tåles bedre. Du kan vælge at koge eller bage frugt og bær, så en del af syren forsvinder. Bagt frugt smager godt i kager og desserter, og kogte bær og frugter kan anvendes til grød og kompot.

Undgå at spise klæbrige fødevarer og mad med et højt indhold af sukker og mel. Dette kan give bakteriebelægninger på tænder og tandbøjler, øge risikoen for infektion og skade tænder og tandkød.

Når du spiser mad, der indeholder meget sukker, honning eller sirup, skal du huske at tage vare på tænderne, som kan være særligt sårbare efter operationen.

For at kunne tilberede blød mad, kan det være godt at have nogle hjælpemidler, der gør tilberedningen nemmere. Vi har afbilledet nogle her:

Efter operationen er det ikke sikkert, at du har lyst til at spise samme mængder mad, som du plejer. Nogle oplever kvalme på grund af en smag af blod i munden fra sårrester.

Det er vigtigt, at du spiser mange små mellemmåltider, som alle bidrager til, at du kan få dækket dit energibehov i løbet af dagen.

Små og regelmæssige måltider og masser af væske er ligeledes gavnlige i forhold til at holde maven i orden.

I materialet ”Opskrifter på mellemmåltider" finder du en række opskrifter, som du skal bruge sammen med dagkostforlagene.

Der findes energi og protein i forskellige drikkevarer. Det er vigtigt, at du ikke kun drikker vand. Vand, kaffe og te indeholder ingen energi eller protein. Vælg i stedet energi- og proteinholdige drikkevarer, også kaldet ernæringsdrikke.

I materialet: ”Opskrifter på mellemmåltider” finder du en opskrift på hjemmelavet energidrik med forskellige smagsvarianter.

På apoteket og i enkelte fødevarekæder findes en lang række færdiglavede ernæringsdrikke. Spørg på afdelingen, hvilke ernæringsdrikke de anbefaler og udbyder.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.