Bypassoperation fra lyske til knæ og underben

Du skal opereres med en såkaldt bypassoperation på benet.

Ved operationen ledes blodet uden om forkalkningerne eller udposningen til en åben pulsåre længere nede på benet for at genoprette eller opretholde blodforsyningen til benet. Operationen kaldes derfor en omkørsels- eller bypassoperation. Operationen udføres for at afhjælpe eller forebygge en nedsat blodforsyning til benet, der skyldes åreforkalkning på pulsårerne eller udposninger (aneurismer) på pulsårerne.

Hvis du skal opereres på grund af åreforkalkning, forbedres blodforsyningen til benet. Hvis du skal opereres på grund af et aneurisme, forebygges blodpropper til underbenet.