Rehabilitering for dig, der har atrieflimren
Rehabilitering er en del af behandlingen af din hjertesygdom, og den anbefales til dig som en del af din samlede behandling. Rehabiliteringen skal hjælpe dig til at mestre dit liv med atrieflimren.
Formålet med rehabilitering er:
- at bevare eller fremme din livskvalitet
- at minimere risikoen for tilbagefald af atrieflimren
- at give dig viden om atrieflimren – herunder årsager, symptomer og behandlingsstrategier
- at gøre det muligt for dig at have et godt hverdagsliv.