Sådan forebygger og håndterer du besvimelser, der skyldes pludseligt nedsat blodtilførsel til hjernen

Gør følgende i samme øjeblik, du mærker symptomer, hvis du kan:

• Sæt dig ned eller læg dig fladt på ryggen, gerne med benene i vejret.
• Rejs dig først forsigtigt op, når du føler dig frisk igen.

• Bekæmp ikke dine symptomer. Du er ikke stærkere end dit blodtryk.
• Undgå de situationer, der tidligere har udløst en besvimelse.
• Drik cirka 3-4 liter væske dagligt – alt tæller med. Før eventuelt væskeskema.
• Spar ikke på salt. Du skal have cirka 1 gram salt per liter væske.
• Hvis du drikker alkohol (som er vanddrivende), skal du drikke rigeligt med væske til, dvs. cirka et glas per genstand.
• Dyrk motion især med fokus på styrkelse af dine benmuskler.
• Lav venepumpeøvelser og brug eventuelt støttestrømper.
• Fortæl dine omgivelser, at du har tendens til at besvime.
• Kontakt din egen læge igen, hvis dine besvimelser ændrer karakter.

Som regel kræver vasovagale synkoper ingen specifik behandling.

Hvis et pludseligt fald i blodtrykket er årsagen til dine besvimelser, kan du måske have gavn af medicin, der forhindrer blodkarrene i at slappe af. Hvis grunden til besvimelserne derimod er et pludseligt fald i pulsen, vil lægen i nogle tilfælde foreslå, at du får en pacemaker. Beslutningen om eventuel behandling træffes altid efter en individuel vurdering.

Sådan stilles diagnosen

Den rigtige diagnose kan ofte stilles på baggrund af en præcis beskrivelse af hændelsen fra et vidne. Herudover kan din beskrivelse af eventuelle varslingssymptomer forud for besvimelsen og omstændighederne/aktiviteterne, som besvimelsen skete under, give værdifuld information til lægen og hjælpe med at stille den rigtige diagnose.

Personer, som oplever en besvimelse, skal have taget et hjertediagram (EKG), som analyserer hjerterytmen. EKG’et vil ofte være normalt ved vasovagale synkoper.

Følgende undersøgelser udføres ofte også for at hjælpe lægerne med at stille diagnosen:

• Langtidsmåling af hjerterytmen med hjerterytmeoptager, som personen får med hjem (holtermonitorering, eventrecorder).
• Vippelejetest, der bruges til at undersøge hjertets og kredsløbets nervesystem og specielt dets evne til at bevare normalt blodtryk og puls, når man vippes fra liggende til stående stilling.
• Overvågning af hjerterytmen med implantérbar loop-recorder kan bruges til at tjekke hjerterytmen i flere måneder ad gangen, hvis episoderne forekommer sjældnere end en gang om måneden. Enheden kan sidde i kroppen i op til 3 år.
• Analyse af hjerneaktiviteten med elektroencefalogram (EEG).

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.