Som regel kræver vasovagale synkoper ingen specifik behandling.
Hvis et pludseligt fald i blodtrykket er årsagen til dine besvimelser, kan du måske have gavn af medicin, der forhindrer blodkarrene i at slappe af. Hvis grunden til besvimelserne derimod er et pludseligt fald i pulsen, vil lægen i nogle tilfælde foreslå, at du får en pacemaker. Beslutningen om eventuel behandling træffes altid efter en individuel vurdering.
Sådan stilles diagnosen
Den rigtige diagnose kan ofte stilles på baggrund af en præcis beskrivelse af hændelsen fra et vidne. Herudover kan din beskrivelse af eventuelle varslingssymptomer forud for besvimelsen og omstændighederne/aktiviteterne, som besvimelsen skete under, give værdifuld information til lægen og hjælpe med at stille den rigtige diagnose.
Personer, som oplever en besvimelse, skal have taget et hjertediagram (EKG), som analyserer hjerterytmen. EKG’et vil ofte være normalt ved vasovagale synkoper.
Følgende undersøgelser udføres ofte også for at hjælpe lægerne med at stille diagnosen:
- Langtidsmåling af hjerterytmen med hjerterytmeoptager, som personen får med hjem (holtermonitorering, eventrecorder).
- Vippelejetest, der bruges til at undersøge hjertets og kredsløbets nervesystem og specielt dets evne til at bevare normalt blodtryk og puls, når man vippes fra liggende til stående stilling.
- Overvågning af hjerterytmen med implantérbar loop-recorder kan bruges til at tjekke hjerterytmen i flere måneder ad gangen, hvis episoderne forekommer sjældnere end en gang om måneden. Enheden kan sidde i kroppen i op til 3 år.
- Analyse af hjerneaktiviteten med elektroencefalogram (EEG).
|
Fakta om besvimelse
- Besvimelse er et pludseligt indsættende kortvarigt tab af bevidsthed. Besvimelsen varer som regel få sekunder og højst et par minutter.
- Under besvimelse mister man kontrol med sine muskler. Man reagerer ikke på stimulation og kan ikke huske episoden bagefter. Man kan få små ryk i arme og ben.
- Besvimelse skyldes nedsat forsyning af blod til hjernen.
- Den besvimede person kommer ofte hurtigt til sig selv igen i liggende stilling.
- Besvimelse forekommer én til flere gange i livet hos op til 25-40 % af befolkningen. I 25-30 % af tilfældene finder man ingen sikker årsag til besvimelsen.
|
|
Hvad kan udløse besvimelse?
De autonome, sympatiske nerver, der får blodkarrene til at trække sig sammen, og dermed medvirker til at opretholde blodtrykket, nedsætter ved vasovagal synkope deres aktivitet med det resultat, at blodtrykket falder.
Vagusnerven, som direkte kontrollerer hjertefrekvensen, kan øge aktiviteten og dermed få pulsen til at falde (bradykardi). Både blodtrykket og hjertefrekvensen (nogle gange det ene, men ikke det andet) kan blive meget lave, hvorfor blodforsyningen og tilførslen af ilt og vigtige næringsstoffer til hjernen og andre vigtige organer bliver nedsat. Dette kan medføre svimmelhed, synsforstyrrelser og besvimelser. Disse symptomer vil ofte være et problem i opretstående stilling, da tyngdekraften sænker blodtrykket yderligere.
Andre faktorer som fødeindtag, varme, motion, synet af blod og følelsesmæssig stress kan dog også udløse tilstanden.
|
