Sådan bør du spise efter din kæbeoperation
Sund mad i dagene og ugerne efter din kæbeoperation er ikke det samme som sund mad generelt.
Når du er rask og aktiv og har god appetit, bør du spise fedtfattig og fiberrig mad med mange grøntsager. Men efter din operation har din krop et helt særligt behov for energirig mad i cirka 8 uger. Det betyder blandt andet, at du skal spise flere fedtholdige fødevarer.
|
-
Sund mad i dagene og ugerne efter din kæbeoperation er ikke det samme som sund mad generelt.
Når du er rask og aktiv og har god appetit, bør du spise fedtfattig og fiberrig mad med mange grøntsager. Men efter din operation har din krop et helt særligt behov for energirig mad i cirka 8 uger. Det betyder blandt andet, at du skal spise flere fedtholdige fødevarer.

-
De første 6-8 uger efter din operation er dit energibehov øget. Din krop arbejder på højtryk med at få dine sår og knogler til at hele. Det betyder, at du skal spise flere kalorier, end du plejer.
Til kostvejledningerne udregner vi dit energibehov efter operationen. Ud fra beregningerne giver vi dig et indblik i, hvor meget du skal spise:

Dit daglige energibehov i kcal: _________
Dit daglige proteinbehov i gram: _________
Dit daglige væskebehov: 2-3 liter.
-
Vægttab efter operationen er uhensigtsmæssigt. Et vægttab kan øge risikoen for en række komplikationer, fx forlænget sår- og knogleheling, infektion, nedsat immunforsvar og det kan påvirke dit almene velvære.
For at følge din vægt vil du blive vejet til kostvejledningen, på operationsdagen, og når du kommer til kontroller i afdelingen efterfølgende.
-
- Drik sødmælk (3,5% fedt) frem for skummetmælk eller vand.
- Spis sødmælksyoghurt (mindst 3,5%) frem for magre surmælksprodukter som Skyr og A38.
- Spis masser af sovs (lavet af piskefløde) og fede dressinger (lavet af cremefraiche 38%).
- Tilbered maden med rigeligt fedtstof som olie, smør eller margarine.
- Brug rigeligt smør, remoulade, mayonnaise, pesto og lignende på brødet.
-
Protein er vigtig for kroppen, da det fremmer heling af væv og knogler, genopbygger muskler og blod og styrker immunforsvaret.
- Spis leverpostej
- Spis kød, fjerkræ og fisk
- Spis mange æg, fx hård- eller blødkogte, scrambled eggs, spejlæg (uden stegeskorpe), æggekage, omelet samt æggeholdige retter.
- Spis og drik mælk og andre mælkeprodukter såsom græsk yoghurt 10%, skyr, ymer hytteost og ost generelt.
-
- På operationsdagen bør du spise afkølet, flydende mad.
- Dagen efter operationen kan du generelt begynde med at spise blød mad, efter aftale med en kæbekirurg.
- I 6-8 uger efter operationen anbefaler vi, at du spiser blød mad, da du i den periode ikke må bruge dine tænder til at tygge og afbide maden.
- Efter 6 uger må du begynde at tygge på den bløde kost og derved gradvist genoptræne din tyggefunktion og dine tyggemuskler.
Du bør selv vurdere, hvilken mad der er så blød, at den kan moses med en gaffel, så du ikke behøver at tygge den. Det er nemmest at mose kogt mad. Men stegt og bagt mad kan også findeles, hvis du fjerner stegeskorpen først.
Spis med en teske, så du ikke får for meget mad ind i munden ad gangen. Brug tungen til at finfordele maden med, inden du synker.
Nedenfor finder du konkrete forslag til, hvad blød mad er, opdelt efter fødevaregrupper. Konkrete opskrifter kan du finde i det supplerende materiale på Kæbekirurgisk Afdelings hjemmeside.
Grød
Forslag: Øllebrød med flødeskum, havregrød (på sødmælk), risengrød (på sødmælk) og flerkornsgrød (hirse, havregryn og rugmel).
Suppe
Forslag: Klar suppe med bløde melboller og eventuelt kødboller, blendede grønsagsupper med sødmælk og piskefløde 38%, kærnemælkssuppe og frugtsupper med flødeskum eller cremefraiche.
Mælk – ost – is
Forslag: Alle former for mælk (gerne sødmælk), kakaomælk (både kold og varm) lavet på sødmælk med piskefløde, surmælksprodukter (gerne sødmælksyoghurter og fede alternativer som cremefraiche 38%), koldskål (kan laves med proteindrikke), proteinrige drikke (hjemmelavede eller færdigkøbt er gode når du er på farten), bløde oste fx skæreost, smøreost, brie, feta, mozzarella, hytteost og alt smeltet ost, flødeis, sodavandsis, milkshakes og iskaffe.
Almindelig skæreost kan være vanskelig at spise. Den kan klistre og sætte sig fast i ganen. Generelt er det nemmere at spise bløde oste som hytteost, smøreost og brieost. Det smager godt at rive ost over supper og omeletter. Mange supper kan også røres med fx flødeost.
Mælk kan koges til grød og tilsættes grøntsagsmos.
Ikke alle tåler mælk. Nogle får tykt og sejt slim i mund og hals, hvilket hæmmer synkeprocessen. Det kan derfor være nødvendigt, at du prøver dig frem, og måske forsøger dig med nogle surmælksprodukter i stedet. Surmælksprodukter som græsk yoghurt 10%, skyr, ymer, tykmælk, yoghurt og cremefraiche smager godt i frugtsmoothies, og de kan fint bruges i dressinger. Desuden fungerer surmælksprodukterne godt som smørelse under måltidet.
Kød – fjerkræ – æg – fisk – pålæg
Forslag: Hakket kød til farsretter (frikadeller, kødboller, millionbøf, kødsauce, hakkebøf) med blød skorpe, mørt og finfordelt kylling eller kalkun, alle former for fisk – dampet, kogt, bagt, let stegt, omelet med ost, røræg, blødkogt æg, æggekage, spejlæg (uden stegeskorper), gratin og æggesalat.
Anvendeligt pålæg og anden smørelse på brød med mindre end 10% fedt: rygeost, hytteost, rejer, torskerogn, tun i vand, findelt kogt kylling/kalkun, carpaccio, pålægssalater fra ”Minimum”/”Letvægter”, røget laks, røget ørredfilet, fiskefrikadelle og bønnemos med sweet chili sauce og appelsin.
Anvendeligt pålæg og anden smørelse på brød med mere end 10% fedt: æg, tun i olie, torskerognssalat, skæreost 20+-60+, avocado, ”almindelig” leverpostej, hummus, makrel i tomat, sild, kippers, hønsesalat, æggesalat, avocadocreme med rejer, smør og peanut butter.
Brød – kager – pandekager – æbleskiver
Forslag: Franskbrød uden skorpe, sigtebrød u. skorpe, bondebrød u. skorpe, blødt rugbrød uden skorpe (brødet kan med fordel blødes op med én teskefuld mælk eller smøreost), kager, pandekager og æbleskiver.
Kartofler – ris – pasta
Forslag: Ris og pasta (tilsat olie eller smør, så det ikke klistrer), kogte og bagte kartofler, kartoffelmos (med sødmælk og fløde eller flødesovs), kartoffelsne (lavet med kartoffelpresser, der giver let konsistens, som ikke klistrer) og lasagne.
Grøntsager – bælgfrugter
Forslag: Udkogte og bløde grønsager, grønsagsstuvninger med sødmælk og piskefløde, grønsagssupper med sødmælk og piskefløde, blendet grønsagsmos (obs: undgå at blende kartofler ret meget, da konsistensen bliver klistret), bønnemos, og linser i grønsagssupper.
Frugt
Forslag: Rå blød frugt; melon, banan, bær, kogte frugter, frugter på dåse fx fersken og pære med flødeskum/råcreme, frugtmos på glas (hjemmelavet eller færdigkøbt), frugtgrød (evt. siet, hvis frugtstykkerne er for store), frugtjuice, smoothies (blendet frugt med juice, mælk/yoghurt/fløde og/eller henkogte frosne bær).
Nogle foretrækker frugt som et sundt alternativ til de søde sager. Men det kan være svært at spise frugt på grund af indholdet af syre, som kan svie og brænde i en følsom mund.
Enkelte frugttyper som melon og meget modne bananer indeholder mindre syre og tåles bedre. Du kan vælge at koge eller bage frugt og bær, så en del af syren forsvinder. Bagt frugt smager godt i kager og desserter, og kogte bær og frugter kan anvendes til grød og kompot.
-
Undgå at spise klæbrige fødevarer og mad med et højt indhold af sukker og mel. Dette kan give bakteriebelægninger på tænder og tandbøjler, øge risikoen for infektion og skade tænder og tandkød.
Når du spiser mad, der indeholder meget sukker, honning eller sirup, skal du huske at tage vare på tænderne, som kan være særligt sårbare efter operationen.
-
Efter operationen er det ikke sikkert, at du har lyst til at spise samme mængder mad, som du plejer. Nogle oplever kvalme på grund af en smag af blod i munden fra sårrester.
Det er vigtigt, at du spiser mange små mellemmåltider, da de alle bidrager til, at du kan få dækket dit energibehov i løbet af dagen.
Små og regelmæssige måltider og masser af væske er ligeledes gavnligt i forhold til at holde maven i orden.
I materialet ”Opskrifter på mellemmåltider” finder du en række opskrifter, som du kan bruge sammen med dagskostforslagene.
-
For at hjælpe dig med at opfylde dit energibehov anbefaler vi, at du supplerer din kost med proteindrikke og eventuelt energitætte desserter. Vi udleverer derfor en ”grøn recept”, hvilket betyder, at du kan få 60% tilskud til ernæringsprodukter.
Hospitalet samarbejder med leverandør af ernæringsprodukter, Simonsen og Weel, hvorigennem, du kan bestille proteindrikke og de ønskede ernæringsprodukter. Du skal selv betale de 40%, og du vil modtage opkrævningen fra Simonsen og Weel. Leveringen er gratis, og du modtager dine produkter inden for 1-2 hverdage.
Recepten kan sendes til Simonsen og Weel på 2 måder:
- Download appen: ”Send Ordination” fra Simonsen og Weel.
- Send den via mail på ks@sw.dk
Du kan desuden bruge recepten på apoteket.
Vi anbefaler, at du drikker 3 proteindrikke dagligt som mellemmåltider de første 10-14 dage efter operationen.
Når de 10-14 dage er gået, vil du være mindre hævet i ansigtet, og det vil være lettere for dig at spise de ekstra kalorier i form af blød kost.
-
For at kunne tilberede blød mad, kan det være godt at have nogle hjælpemidler, der gør tilberedningen nemmere. Vi har afbilledet nogle her:

-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Kæbekirurgisk Afdeling
Tlf. 97 66 42 30
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 9.00 – 11.00
-
Kalorier pr 100 gram
Protein pr 100 gram
Oksekød 8-12%, hakket
173
20
Kalv- og svinekød 15-20%, hakket
218
17,6
Kyllingekød, hakket
137
18,7
Kylling, lår, kød og skind
155
17
Laks, rå
228
15,8
Laks, varmrøget
267
20,1
Torsk, kogt
75
17,5
Tun i vand
107
23,9
Tun i olie
202
24,5
Makrel i tomat
154
11,7
Makrel, røget
300
18
Torskerogn
99
16,4
Rejer
71
15,5
Æg
137
12,3
Hytteost 20+
99
13,3
Ost 45+
335
24,7
Brie 45+
285
20,8
Smelteost 45+
307
22,4
Feta 40+
258
17,4
Mozzarella, pizzatopping
315
19,7
Letmælk
48
3,5
Sødmælk
63
3,4
Fløde 38%
360
2,1
Skyr 0,2%
70
11
Ymer
72
6,1
A38 3,5%
65
4,9
Sødmælksyoghurt
89
3,3
Græsk yoghurt 10%
121
5
Leverpostej
238
11,3
Laksepate
190
9
Æggesalat
242
6,5
Skinkesalat
286
7,4
Smør, saltet
741
0,7
Mayonnaise
730
1,1
Remoulade
380
1,1
Pesto
375
4,7
Bondebrød
219
7
Lingon Grova
266
8,8
Pågen Limpan
275
9,6
Proteinbrød Kohberg
212
17
Fødselsdagsbolle
390
11
Ris, parboiled
358
7,8
Pasta, kogt
128
5
Kartofler, kogt
85
1,7
Rodfrugter, kogt
26
1,1
Sojabønner, kogt
410
35,8
Kikærter, kogt
150
8,5
Kidneybønner, kogt
125
8,1
Broccoli
35
2,4
Spinat
26
2,3
Grønkål
43
3,4
Blomkål
19
1,7
Rosenkål
37
2,8
Avocado
155
1,6
Banan
93
1,1
Jordbær
38
0,7
Hindbær
41
1
Blåbær
54
0,5
Melon
33
0,8
Fersken på dåse
71
0,5
Pære på dåse
71
0,3
Vaniljesauce, Karolines
175
3,2
Chokolade, Marabou
544
4,4
Kage
432
5,3
Matilde Premium kakao
89
3,5
Lasagne, Meyers
182
11
Spaghetti bolognese, Arla
188
11
Kartoffelmos m/ fløde og smør
120
2
Frikadeller
187
12,5
Fiskefrikadeller
153
13,7
Kyllingefrikadeller, Arla
119
14,7
Hakkebøf i ovn, Arla
84
5,3
Karbonade uden panering
130
5
Boller i karry, Arla
121
6,1
Tomatsuppe, Arla
79
3,2
Smoothie, pære/banan
95
2,7
Øllebrød med fløde
142
2,3
Risengrød kogt på sødmælk
92
3,8
Koldskål, hjemmelavet
143
11
Flødeis, energitæt
326
8,8
Flødeis, vanilje, Hansens
222
4,6
Scrambled eggs, Arla
193
9,6
Æggekage m/ hytteost/purløg
118
10,2
Omelet med ost, Arla
136
8,5
Gratin, blomkål
377
16
Pandekager, Arla
148
5,2
Fromage, citron, Arla
216
3,5