Ernæringsdagbog

Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig, da livsvigtige muskler og organer kan tabe væv. Det betyder, at du får nedsat modstandskraft, nedsat sårheling og øget træthed.

Din operation har medført, at mavesækken er mindre, og den kan derfor nu rumme en mindre mængde mad per måltid end før. Det er derfor nødvendigt at øge kalorie- og proteinindholdet i den mad du spiser.