Gode råd om mad og drikke, når appetitten er lille og behovet stort
Her finder du gode råd til, hvad du skal vælge at spise og drikke, når du har stort kalorie- og proteinbehov, men har en lille appetit.
Vælg mælk frem for vand
Vand er godt, men indeholder ingen næringsstoffer. Mælkeprodukter indeholder derimod mange næringsstoffer, og derfor er det bedre at vælge mælk, når appetitten er lille.
Vælg mælkeprodukter med en høj fedtprocent, fx sødmælk, kakaomælk eller proteindrikke.
Bryder du dig ikke om mælk, eller tåler du det ikke, så vælg juice, sodavand eller saft.
Spis nødder og mandler
Nødder og mandler er sunde snacks, hvis man skal tage på i vægt. 100 g hasselnødder, mandler eller peanuts indeholder cirka 600 kcal og henholdsvis 12, 20 og 25 gram protein.
Du kan også spise nøddemix. 1 dl nøddemix bestående af nødder, mandler og rosiner vejer 70 gram og giver 340 kcal/1430 KJ og 10 g protein.
Drik ernæringsdrikke
Industrielt fremstillede ernæringsdrikke som Fresubin engergy DRINK, Fresubin protein energy DRINK, Fresubin 2 kcal DRINK og Nutridrink Compact er fuldgyldige, hvilket betyder at en brik kan erstatte et måltid. Det er dermed et oplagt førstevalg, hvis din appetit er meget lille.
Tag eventuelt proteintilskud
Har du et øget behov for protein, og får du i øvrigt kalorier nok, er ernæringsdrikken Fresubin juicy DRINK oplagt at bruge.
I skemaet her kan du se, hvor meget energi og protein, der er i en række forskellige mad- og drikkevarer, inklusive de industrielt fremstillede kosttilskud, der fremgår sidst i skemaet:
Energi, kcal | Protein, gram | |
Kaffe/te/vand/danskvand | 0 | 0 |
Saft (1:5) | 35 | 0 |
Skummet-/minimælk | 36/40 | 3,5 |
Kærnemælk | 36 | 3,4 |
Sodavand | 40 | 0 |
Frugtjuice | 45 | 0,6 |
Letmælk | 50 | 3,5 |
Ylette | 60 | 6,5 |
Sødmælk, yoghurt | 63 | 3,5 |
Kakaomælk, sød | 70 | 3,5 |
Ymer | 70 | 6,5 |
Petit Danone | 70 | 3 |
Koldskål med tykmælk og æg | 76 | 3,5 |
Minimeal | 120 | 4,7 |
Lillebror Minidessert | 136 | 6,2 |
Protino yoghurt | 254 | 13,6 |
Protein energidrik | 130 | 6 |
Protein uden sukker | 90 | 6 |
Risifrutti | 155 | 2,5 |
Kaffefløde 13% | 155 | 3 |
Piskefløde 38% | 370 | 2 |
Fresubin energy DRINK | 150 | 5,6 |
Fresubin protein energy DRINK | 150 | 10 |
Fresubin 2 kcal DRINK | 200 | 10 |
Nutridrink Compact | 240 | 9,6 |
Fresubin juicy DRINK | 150 | 4 |