Behandling af myelomatose med Velcade og Dexamethason

Vi anbefaler dig behandling med Velcade og Dexamethason mod kræftsygdommen myelomatose. Behandlingen kan ikke helbrede sygdommen, men den kan holde din sygdom i ro. I nogle tilfælde gives behandlingen som en kombinationsbehandling med andre præparater. Dette materiale kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af at læse materialet, så de har forståelse for behandlingen og kan støtte dig i forløbet.